Hver ret, sin sag
Vores retssystem er opbygget af mange forskellige retter.
På illustrationen nedenfor kan du se mere om de forskellige retter og instanser.
TEMA 2
Retssystemets
opbygning
Retssystemets
opbygning
Byretten
Vi har 24 byretter fordelt over hele landet. Alle sager begynder i byretten. Hvis man er uenig i en dom, kan man som udgangspunkt anke sagen, og den skal herefter vurderes på ny i landsretten. Byretten behandler mange typer sager.
Straffesag
(sag byretten behandler)
Straffesager begynder i byretten og kan handle om alt fra butikstyveri til de mest alvorlige sager om drab. I straffesager har politiet efterforsket og undersøgt en sag, og anklagemyndigheden har vurderet, at der er begået noget ulovligt. Borgeren bliver så tiltalt og skal møde op i retten, der træffer afgørelse i sagen.
Eksempel på en straffesag
Civilsag
(sag byretten behandler)
Civile sager er sager, hvor borgere er blevet uenige om, hvem der har ret. Det kan være sager mellem en husejer og en håndværker om pris eller udført arbejde, mellem to naboer om hvor hækken skal stå i skellet, mellem en kunde og et mobilselskab om en regnings størrelse, eller mellem en borger og en myndighed om myndighedens afgørelse er rigtig, f.eks. en myndigheds afgørelse om, hvor meget skat borgeren skal betale.
Fogedretten
(specialafdeling i byretten)
Fogedretten behandler sager, hvor nogen vil gennemtvinge et krav overfor en anden. Det drejer sig typisk om penge eller ejendom. Hvis fogedretten er enig i kravet, kan fogeden hjælpe med at inddrive penge eller værdier hos den person, som skylder pengene.
Et eksempel på en civilsag som ender i fogedretten
Skifteretten
(specialret i byretten)
Skifteretten tager sig primært af sager, hvor penge eller værdier skal skifte ejer, uden at der er sket en handel. Det kan f.eks. være, hvis en person er død, hvis et ægtepar skal dele deres ejendele efter en skilsmisse, eller hvis en virksomhed går konkurs. Skifteretten afgør altså, hvordan værdierne skal fordeles.
Familieretten
(specialret i byretten)
Familieretten behandler blandt andet sager om skilsmisse mellem forældre, om børns bopæl og børns samvær med den forælder, som de ikke bor hos.
Familieretten
Østre Landsret
I Danmark er der to landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret.
Landsretten behandler typisk sager, som først har været i byretten, men som derfra er blevet anket af den ene part i sagen.
Østre Landsret ligger i København og behandler typisk sager, der tidligere er behandlet i en byret øst for Lillebælt (Fyn, Sjælland, øerne og Bornholm) samt på Færøerne.
Vestre Landsret
I Danmark er der to landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret.
Landsretten behandler typisk sager, som først har været i byretten, men som derfra er blevet anket af den ene part i sagen.
Vestre Landsret ligger i Viborg og behandler typisk sager, der tidligere er behandlet i en byret i Jylland.
Tinglysningsretten
I Tinglysningsretten registrerer man rettigheder til ejendom og visse andre større værdier.
Et ejerskifte af f.eks. et hus eller en lejlighed skal tinglyses, og hvis en bank har lånt en bilejer penge til køb af en bil, kan bankens tilgodehavende sikres ved, at banken tinglyser et pantebrev i bilen.
Sø- og handelsretten
Sø- og Handelsretten ligger i København. Den har to afdelinger; en retsafdeling og en skifteafdeling.
Retsafdelingen tager sig af større erhvervssager, det kan for eksempel være sager om retten til et varemærke eller et patent.
Skifteafdelingen tager sig af de storkøbenhavnske byretters insolvenssager, altså konkurssager, sager om rekonstruktion af virksomheder eller sager, der handler om gældssanering.
Højesteret
Danmark har én Højesteret. Den ligger i København og er den øverste domstol for Danmark, Færøerne og Grønland.
Som landets øverste domstol skal Højesteret sørge for, at retterne forstår lovene ens og fastlægge retspraksis i de tilfælde, hvor retstilstanden er uklar.
I straffesager tager Højesteret ikke stilling til, om tiltalte er skyldig, men om reglerne er anvendt rigtigt, eller om straffen skal ændres.
Højesteret behandler også sager, som har en særlig interesse for samfundet. Det kan f.eks. være sager om, hvorvidt Folketingets love overholder Grundloven.
Eksempel på en Højesteretssag
Retten på Færøerne
Retten på Færøerne behandler de samme sager, som en byret behandler i Danmark. Ønskes en dom anket fra Retten på Færøerne rejser Østre Landsret til Færøerne for at behandle ankesagen.
Grønlands Domstole
Grønlands Domstole består af fire kredsretter, Retten i Grønland og Grønlands Landsret.
Kredsretterne og Retten i Grønland er første instans, det vil sige at det er her de fleste sager begynder.
Når der er afsagt dom i en sag i første instans, har sagens parter mulighed for at appellere sagen til anden instans, som er Grønlands Landsret.
Procesbevillingsnævnet
I Danmark har man som udgangspunkt ret til at få sin sag behandlet ved to instanser. Er man utilfreds med den dom, man har fået i byretten, kan man derfor anke sagen til landsretten.
Hvis man derefter stadig er utilfreds med dommen, og ønsker at få prøvet sin sag en gang til, har man mulighed for at søge Procesbevillingsnævnet om at få sin sag for Højesteret. I visse tilfælde kan Procesbevillingsnævnet give tilladelse til det. Man kan altså ikke selv beslutte, om en sag skal for Højesteret.
Den Særlige klageret
Den Særlige Klageret behandler blandt andet anmodninger om at få genoptaget straffesager, klager over dommere og andre domstolsjurister samt sager, hvor en forsvarer er blevet udelukket fra en straffesag.
Dommerudnævnelsesrådet
Dommerudnævnelsesrådet er et uafhængigt råd, som behandler ansøgninger til ledige dommerstillinger. Den eneste undtagelse er præsidenten for Højesteret, som bliver udpeget af rettens egne dommere. Rådet laver en indstilling til justitsministeren og kan kun indstille én ansøger til hver dommerstilling.
Bibeskæftigelsesnævnet
Dommere skal søge Bibeskæftigelsesnævnet om tilladelse, hvis de ønsker at påtage sig et bijob med fast indtægt, eksempelvis som formand for et råd eller udvalg. Nævnet registrerer, hvor meget dommerne tjener, og har sanktionsmuligheder overfor dommere, der ikke overholder reglerne for bibeskæftigelse. Nævnet udgiver hvert år en oversigt, så informationerne er tilgængelige for offentligheden.
Ungdomskriminalitetsnævnet
Ungdomskriminalitetsnævnet er et uafhængigt nævn, som medvirker til at forebygge ungdomskriminalitet ved at fastlægge målrettede, individuelle forebyggende indsatser for kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år. Indsatserne bliver fastlagt og gennemført ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet eller den unge. Det sker i dialog med både barnet eller den unge og familien.