Uanset om en sag behandles i byretten, landsretten, Højesteret eller en af de andre retter, vil de samme roller optræde. Her kan du se de forskellige personer, der er tilknyttet en sag og se deres specifikke rolle under en retssag.
Alt afhængig af sagen vil der i en straffesag være forskellige aktører med i forløbet. Du kan lære mere om dem på næste side.
Dommeren leder retssagen og beslutter, om tiltalte er skyldig eller uskyldig.
I nogle sager medvirker og vurderer lægdommere sammen med dommeren beviserne i sagen. Dommeren og lægdommerne beslutter i sidste ende sammen, om tiltalte er skyldig eller uskyldig, samt hvilken straf der skal idømmes, hvis tiltalte findes skyldig.
Anklageren er jurist og repræsenterer staten (anklagemyndigheden) i straffesagen. Anklageren er den drivende kraft i sagen. Det er anklagerens opgave at føre sagen mod den tiltalte og bevise om den tiltalte er skyldig. Anklageren er ikke advokat for offeret (forurettende) i sagen.
Forsvareren er advokat og repræsenterer tiltalte under en straffesag. Forsvarerens opgave er at fremhæve de oplysninger, der taler for, at tiltalte ikke er skyldig i den tiltale, som anklagemyndigheden har rejst.
Retten beskikker en forsvarer, hvis anklageren kræver en højere straf end bøde. En beskikket forsvarer er betalt af det offentlige. Du kan også selv vælge en forsvarer. Man er ikke tvunget til at være repræsenteret af en forsvarer. Hvis du selv vil føre din sag I retten som “forsvarer”, er du det, man kalder en “selvmøder”.
Det er forsvarerens opgave at sætte spørgsmålstegn ved de beviser, som anklageren kommer med. Derudover er det forsvarerens opgave at:
Tiltalte er den eller de personer, der er anklaget for en forbrydelse.
Hvis man er tiltalt i en straffesag, har man ret til at være repræsenteret af en forsvarer, som blandt andet kan rådgive i forbindelse med afhøringer og sagens behandling i retten.
Som tiltalt i en straffesag har man pligt til at møde i retten. Retten tager stilling til, om man er skyldig eller uskyldig i en lovovertrædelse.
Dommeren er retsformand og styrer sagens gang. I langt de fleste tilfælde vil der også være domsmænd med til at afgøre sagen. Domsmænd er ganske almindelige mennesker, der sammen med dommeren er med til at bestemme, om den tiltalte er skyldig, og også hvad straffen skal være.
Anklageren er jurist og repræsenterer staten (anklagemyndigheden) i straffesagen. Anklageren er den drivende kraft i sagen. Det er anklagerens opgave at føre sagen mod den tiltalte og bevise om den tiltalte er skyldig. Anklageren er ikke advokat for offeret (forurettende) i sagen.
Efter afhøringer og anden bevisførelse i sagen vil anklageren og forsvareren afslutte sagen med en opsummering af sagen og et forslag til dommerne om, hvordan sagen bør afgøres. Det kalder man deres afsluttende bemærkninger eller proceduren. Under proceduren vil anklageren og forsvareren typisk først tale om skyldspørgsmålet, det vil sige, hvad der taler for og imod, at den tiltalte er skyldig. De vil også komme med forslag til, hvad straffen skal være, og om der skal betales erstatning.
Når proceduren er afsluttet, får tiltalte mulighed for at udtale sig.
Derefter forlader dommerne retslokalet for at votere. Dommerne overvejer under voteringen, om den tiltalte er skyldig, og hvilken straf han eller hun i givet fald skal have.
I både straffesager og civile sager kan der indkaldes vidner. Et vidne er en person, som en af parterne mener kan have oplysninger, der er relevante for sagen.
Et vidne kan f.eks. forklare, hvad vedkommende har set eller hørt i forhold til en konkret forbrydelse. Et vidne kan også ligge inde med en viden om noget, der er relevant for sagen.
Vidnet kan måske give tiltalte et alibi, der kan have betydning for sagen.
Som vidne har man pligt til at møde i retten, uanset om man har lyst eller ej. Som vidne skal man svare og tale sandt i retten, men man har kun pligt til at fortælle det, man kan huske.
Et vidne kan straffes for at nægte at afgive forklaring eller afgive falsk forklaring, men hvis man er i tæt familie med den tiltalte, har man normalt ikke pligt til at fortælle retten, hvad man ved om sagen.
Et vidne kan være en, som har set, hørt eller oplevet noget, der kan have relevans for sagen.
Den forurettede, der har været udsat for forbrydelsen, er også vidne i sagen.
Alle kan blive indkaldt som vidne, og hvis man bliver indkaldt, har man pligt til at møde op. Det gælder både i civile sager, straffesager samt ved retsmøder i byretternes afdelinger for fogedret, skifteret eller andre afdelinger.
Har man været offer for en strafbar handling, kan man også blive indkaldt som vidne.
Som vidne bliver man typisk først afhørt af politiet i forbindelse med hændelsen. Selvom man allerede har afgivet forklaring til politiet, kan man senere blive indkaldt i retten for at fortælle om hændelsen igen.
Hvert år bidrager mange tusinde helt almindelige danskere med afgørende viden til opklaring af forbrydelser. Som vidne har man en værdifuld rolle i vores retssamfund og hjælper med til at sikre ret og retfærdighed i Danmark.
Lægdommerne er almindelige mennesker uden særlige juridiske kvalifikationer, som er med til at dømme i en straffesag for at repræsentere den helt almindelige borger. I nogle typer straffesager vurderer lægdommere sammen med den juridiske dommer sagens beviser og er med til at afgøre, om tiltalte er skyldig og hvilken straf der skal idømmes.
Østre Landsret laver hvert fjerde år en liste over lægdommere ved at trække lod blandt de personer, som er blevet indstillet af kommunerne. Borgere skal ansøge om at komme på kommunernes liste over mulige lægdommere.
Selvom en lægdommer ikke nødvendigvis har nogen juridisk uddannelse, er lægdommerens mening ligeså vigtig og afgørende som den juridiske dommers.
(en form for lægdommer)
Lægdommere kan fungere både som domsmænd og nævninge. Når en lægdommer fungerer som domsmand, deltager vedkommende i straffesager, hvor den tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren påstår fængselsstraf på mellem 30 dage og 6 år.
I byretten sidder to domsmænd sammen med den juridiske dommer, mens der i landsretten sidder tre domsmænd og tre juridiske dommere.
Dommere og domsmænd træffer sammen afgørelse om skyldsspørgsmål og straf.
(en form for lægdommer)
Når en lægdommer fungerer som nævning, deltager nævningen i straffesager, hvor anklageren som udgangspunkt kræver over 6 års fængsel.
I byretten sidder seks nævninge sammen med tre juridiske dommere under en sag, mens der i landsretten sidder ni nævninge sammen med tre juridiske dommere. Dommere og nævninge træffer sammen afgørelse om skyldsspørgsmål og straf.
I nogle sager vil der være en bistandsadvokat, som er advokat for forurettede i sagen. Ofre for forbrydelser af særlig grov karakter kan få tilbudt en bistandsadvokat. Denne person varetager offerets interesser under hele straffesagen og hjælper med f.eks. at opgøre et erstatningskrav.
Enhver der er anklaget for en forbrydelse, har ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ret til tolkebistand, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det brugte sprog i retten. Det er essentielt at alle involverede i en straffesag, kan forstå retshandlingen og selv har mulighed for at deltage.
I en civil sag er aktørerne nogle lidt andre end i straffesager. Du kan læse mere om dem på næste side.
Den person, der vælger at lægge sag an. Det er sagsøger, der som oftest bærer bevisbyrden, som er de forhold der beviser sagen mod sagsøgte.
Den person, der er blevet lagt sag an imod. Den sagsøgte skal argumentere for, at sagsøgers påstand er forkert, og at vedkommende for eksempel ikke skylder penge.
Man kan både som sagsøger og sagsøgte vælge at lade en advokat føre sin sag i retten.
Dommeren leder retssagen. Det er dommeren, der skal vurdere beviserne i sagen og afgøre, om sagsøger skal have helt eller delvist medhold i sin påstand.
I visse sager kan også deltage sagkyndige dommere, for eksempel boligdommere, børnesagkyndige eller andre sagkyndige, som vurderer og dømmer i sagen sammen med dommeren.
Sagsøger og sagsøgte har mulighed for at bruge vidner i sagen, der kan forklare eller give oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En syn- og skønsmand er en fagperson, som kan inddrages i sagen, hvis der er behov for en neutral vurdering af faglige spørgsmål i sagen. Hvis en boligejer og en murer for eksempel er uenige om kvaliteten af den mur, mureren har bygget, kan en byggerådgiver udefra inddrages som syns- og skønsmand i sagen. Han/hun skal udarbejde en rapport i sagen, og skal så komme med sin vurdering af murens kvalitet.
Enhver der er anklaget for en forbrydelse, har ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ret til tolkebistand, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det brugte sprog i retten. Det er essentielt at alle involverede i en straffesag, kan forstå retshandlingen og selv har mulighed for at deltage.