TEMA 2

Hver ret, sin sag

I dette tema kommer eleverne igennem de forskellige retter, vi har i Danmark, i Grønland og på Færøerne. De kommer igennem de klassiske sager, der hører til de forskellige retter med særlig fokus på:

  • Byretten med straffesager og civilretssager – og så kigger vi på familieretten
  • Landsretten
  • Højesteret
  • Procesbevillingsnævnet

Med følgende opgaver kan eleverne

  • Identificere, formulere og gennemføre enkelte undersøgelser af strafferammen for strafbare handlinger ved at undersøge straffeloven, samt diskutere sammenhæng mellem vores retter og den enkeltes retssikkerhed.
  • De kan diskutere lov, ret og etik med etisk dilemmaspil

1. Opgaver ift. straffesager

1.1 Læs og svar – straffeloven

Der er mange love, som det er strafbart at overtræde, det kan være færdselsloven eller våbenloven. Straffeloven er den lov, som beskriver de almindelige betingelser for at straffe og de konkrete handlinger, der er strafbare. Det er den lovgivende magt, der definerer loven og strafferammen.
Lad eleverne læse uddrag af straffeloven (kan findes på danskelove.dk) to og to eller i grupper. Ord som er nødvendige for at forstå sammenhængen, og som ikke er eleverne bekendt, gennemgås inden læsning. Alternativt kan eleverne selv slå ord op, som er nødvendige at forstå for sammenhængen.

Lad eleverne læse kapitel 25 i straffeloven.

Spørgsmål til eleverne

  • Hvad er strafferammen for drab?
  • Hvad er strafferammen for vold?
  • Når nogen uagtsomt forvolder én skade eller uagtsomt forvolder en andens død, betyder det, at vedkommende ikke har haft til hensigt at skade nogen. I § 241 og § 249 fremgår det, at der kan være særligt skærpende omstændigheder ved uagtsomheden. Hvad betyder det? Og hvornår kan der være skærpende omstændigheder?

Tema 2, opgave 11 – Download til eleverne

2. Opgaver ift. familieretten

2.1 Klassesamtale – familieretten

Familieretten ligger under byretten og behandler sager om forældreansvar og skilsmisse mellem forældre. Det kan fx være spørgsmål om, hvor børnene skal bo efter en skilsmisse. Familieretten behandler også sager om børnebidrag og navne.

Eleverne ser filmen om familieretten på deres site.

Ud fra filmen om familieretten kan I have en klassesamtale. Del eleverne op i mindre grupper, og lad dem besvare nedenstående spørgsmål. Saml op i plenum efterfølgende.

Spørgsmål til eleverne

  • Hvem er filmen målrettet til?
  • Før en sag kommer til familieretten, hvor har den så været?
  • Hvorfor er familieretten blevet oprettet?
  • Hvilke spørgsmål bliver behandlet i familieretten?
  • Hvorfor er det vigtigt?
  • Hvem bliver hørt i familieretten?
  • Hvis man ikke har nogen penge, kan man så komme i familieretten?

(Stikord: Filmen er målrettet forældre, som skal igennem skilsmisse. Inden en sag kommer til familieretten, har den været i Familieretshuset. Man har oprettet familieretten for at sikre de bedste forhold for børnene. I familieretten behandler man bl.a. spørgsmål om, hvor børnene skal bo ved skilsmisse, samkvemsret, størrelsen på børnebidrag mv. Begge forældre og børn i skolealderen bliver hørt i familieretten. Ens økonomi er ikke afgørende for, om man kan føre en sag i familieretten, idet man kan ansøge om ”fri proces”, hvilket betyder, at staten betaler udgifterne, hvis man ikke selv har midler til det.)

Tema 2, opgave 21 – Download til eleverne

3. Opgaver ift. Højesteret

3.1 Gruppearbejde – helt kort om Højesteret

Højesteret er vores højeste retsinstans. Her behandles særligt principielle sager og det foregår lidt anderledes end byretter og landsretter.

Lad eleverne forklare, hvordan Højesteret adskiller sig fra de øvrige retter ud fra nedenstående spørgsmål. Lad dem arbejde sammen to og to eller i grupper. Eleverne skal selv finde svarene ved at søge på nettet.

Spørgsmål til eleverne

  • Hvilke sager behandles i Højesteret?
  • Hvem har adgang til Højesteret?
  • Hvordan går de klædt i Højesteret?
  • Hvordan adskiller en sag i Højesteret sig fra øvrige retter?
  • Skal du møde fysisk i Højesteret, såfremt din sag er havnet der?

(Stikord: Højesterets dommere sidder på deres pladser, når tilhørere kommer ind i retslokalet. De har kapper af fløjl med hvide kanter. Advokater, der møder i Højesteret, har sorte kapper med grå kanter på. Anklageren bærer sort kappe med blåviolette kanter. Det er stort set kun forsvarer og anklager, der taler. Vidners forklaringer optages inden forhandlingerne på video. Der er ingen lægdommere, og de involverede parter er kun til stede, hvis de selv ønsker.)

Tema 2, opgave 31 – Download til eleverne

4. Følg en sag fra forbrydelse til dom

4.1. Se og diskuter – en typisk straffesag

Det danske retssystem er baseret på et to-instansprincip, der sikrer, at parterne kan appellere rettens afgørelse til en højere instans. Alle sager starter i byretterne med mulighed for appel til landsretterne. I helt særlige tilfælde kan de henvises til landsretten til 1. instansbehandling. Det forekommer dog meget sjældent.

Følgende artikel om prøvesag i Umbrella-komplekset viser hvordan en typisk sag forløber. Når eleverne har set/læst materialet igennem, skal de to og to eller i grupper tale om og notere svar på nedenstående spørgsmål:

Spørgsmål til eleverne

  • Hvad skete der før retssagen?
  • Hvad var forløbet i byretten, hvad blev dommen?
  • Blev sagen anket, dvs. appelleret til højere instans?
  • Blev sagen stadfæstet ved landsretten eller blev dommen ændret?
  • Beskriv hvilke ting og begreber I har lært, som var i spil (fx grundlovsforhør, navneforbud, Procesbevillingsnævn osv.)
  • Tegn en figur over sagens vej gennem systemet.
  • Diskuter forløbet, dommen og mediernes gengivelse af sagen, hvis det har været en mediesag.
  • Diskuter, om der er ting, I undrer jer over i forløbet, eller som gjorde sagen ekstra kendt
  • Diskuter for og imod at man kan anke en sag.
    • For: Flere vurderinger giver større sikkerhed.
    • Imod: Ulogisk at bygge et system op omkring, at første beslutning måske ikke er troværdig, og det giver et meget langt sagsforløb for modparten.

Tema 2, opgave 31 – Download til eleverne

5. Opgaver ift. ‘Etik og straf’

5.1 Klasseopgave om etik og straf: Walk the line

Dette er en klasseøvelse, der giver anledning til at tænke over etiske spørgsmål i en sag, og hvorfor det kan være svært at bedømme og afgøre en sag. Samtidig viser den, at der er stor forskel på, hvordan man vurderer en straf. Rund sagen af med at fortælle resultatet.

’Dom fra sag om spirituskørsel’
Sagen kort: En mand kører bil og er beruset. Han har samlet en pige op på vejen for at give hende et lift. Hun sidder på passagersædet. Bilen skrider ud i høj fart i et sving og rammer nogle parkerede biler med passagersiden først. Pigen får voldsomme kvæstelser i hovedet og dør kort efter. Det regner ikke og udsigtsforholdene er fine. Politiets undersøgelser viste senere, at manden der var fører af bilen var beruset og havde en promille på 1.61 i blodet (grænsen er 0.5 promille). Han kørte mindst 110 km/t, hvor man må køre 70. Han endte i retten, nu er spørgsmålet hvor skyldig han er.

Opgaven

Træk en linje i midten af klasselokalet. Eleverne stiller sig en og en på hver side af linjen, afhængig af om man er enig eller uenig i det udsagn, læreren kommer med. Hvis man ikke forstår det eller har en anden mening, kan man stille sig på selve linjen. Når alle har stillet sig et sted, bruger I nogle minutter i klassen på at snakke om, hvorfor eleverne står, hvor de står.

Udsagn:

  • Det er ikke hans skyld – pigen valgte selv at køre med.
  • Spritkørsel er ikke så̊ galt. Bor man på landet er en kort køretur ok. Der er ingen trafik.
  • Fartgrænserne i Danmark er lave – man burde have lov til at køre hurtigere på vejene. – Man burde ikke kunne blive sigtet for manddrab, bare fordi man kører galt, og der uheldigvis er en, der dør. Det var ikke meningen, det var en ulykke. – Manden behøver ikke en forsvarer – vi ved jo, han har gjort det.

Herefter deles linjen ind i seks områder svarende til straffene nedenfor. Hvilken straf tror eleverne han får? Stil dig på det område, du tror er rigtigt.

  • Bøde (udelukkende)
  • Betinget fængsel (hvor man f.eks. udfører samfundstjeneste i stedet)
  • Fængsel i 6 måneder
  • Fængsel i 1,5 år
  • Fængsel i 3 år
  • Fængsel i 6 år

Del eleverne op i grupper. Alt efter hvor mange der står på hver af de seks strafudmålinger, fordeles eleverne, så der er repræsenteret en eller flere fra hvert standpunkt. Lad eleverne diskutere i gruppen hvorfor de stillede sig, hvor de gjorde. Hvilke ting spiller ind i bedømmelsen af hans straf? Lad en fra gruppen notere argumenterne for de forskellige strafudmålinger, der kommer frem i diskussionen. Lad en repræsentant fra gruppen fortælle resten af klassen hvilke argumenter der kom frem i deres gruppe.

Dette er en rigtig sag, og manden fik 18 måneders (1,5 års) ubetinget fængsel og en bøde på 20.000 kr. Strafferammen for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel er 8 år.

Lad eventuelt eleverne give bud på, hvad forskellen er på uagtsomt manddrab og overlagt drab er. Overlagt drab har en strafferamme på 10-12 år.