Tema 1

Fundamentet i vores retssystem

Demokrati

Demokrati er det politiske system, som vi har i Danmark i dag. Før det havde vi enevælde, hvor al magt lå hos kongen, men i 1849 fik vi indført Grundloven og demokrati. Demokrati betyder folkestyre, og folkestyre betyder, at magten ligger hos flertallet.

Vi har valg til Folketinget minimum hvert fjerde år, hvor vi vælger hvem, der skal sidde i Folketinget og vedtage vores love.

Man kan stemme til valg ved folkeafstemninger i Danmark, hvis man:

er dansk statsborger
er fyldt 18 år
har fast bopæl i Danmark
ikke er umyndiggjort (under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne).

Grundloven

Grundloven er fra 1849 og indeholder de mest grundlæggende regler for vores samfund. Grundloven gælder for alle i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Den er med til at sikre vores rettigheder og retssikkerhed.

Hvornår kom Grundloven til Danmark

Magtens tredeling

Magtens tredeling beskrives i Grundlovens § 3 og sikrer, at magtmisbrug ikke kan finde sted. De tre dele er: den lovgivende, den udøvende, og den dømmende magt.

Lovgivende magt

Folketinget har den lovgivende magt. Det er her lovene vedtages. Det er også Folketinget, der beslutter, om man skal kunne straffes for at overtræde en lov.

Udøvende magt

Regeringen har den udøvende magt. Regeringen og de forskellige ministre administrerer de love, der findes, og udarbejder eventuelle forslag til nye love. Magten udøves blandt andet af politiet. Politiet sørger for, at lovene overholdes -eksempelvis ved hjælp af bøder eller anholdelser.

Dømmende magt

Domstolene har den dømmende magt. Domstolene afgør, om landets love er overtrådt, eller hvem der har ret, hvis to personer eller parter er uenige om noget.

Domstolene er uafhængige af politiet og politiske ønsker, meninger og holdninger. Domstolene forholder sig udelukkende til lovene, når de sidder med en sag.

Hvorfor er magten delt i tre?

Et eksempel på magtens tredeling

Retssikkerhed

I Danmark har vi et princip om retssikkerhed. Det betyder blandt andet, at vi er sikret lighed for loven – at alle skal behandles ens, og har de samme rettigheder. Desuden har alle adgang til at se og læse Danmarks love og regler.

Vi er også beskyttet fra at myndigheder må overtræde vores rettigheder, fx må politiet ikke bare gå ind ad døren i dit hjem uden at have fået lov.

Hvis man bliver anholdt, har man ifølge Grundloven ret til et grundlovsforhør inden for 24 timer efter anholdelse. Ved et grundlovsforhør beslutter en dommer, om man skal blive i fængslet, eller om man skal løslades.

En lydfortælling om grundlovsforhør

Kan domstolene hjælpe mig?

Åbenhed ved domstolene

I Danmark er alle retssager, som udgangspunkt, åbne for offentligheden – alle kan altså komme direkte ind fra gaden og overvære en retssag. Det er vigtigt for tilliden til vores retssystem, at borgerne kan få indblik i, hvordan der dømmes i forskellige typer sager.

Der er få undtagelser, hvor sager bliver afgjort for lukkede døre. Det sker for at tage hensyn til de involverede parter. Eksempelvis ved sager om skilsmisse hvor personlige og intime detaljer skal drøftes eller ved sager om seksuel krænkelse.